Øhavet Rundt 2023

Igen i år blev sejlads Øhavet Rundt afholdt af Thurø Sejlklub.

Traditionelt plejer der at være klasseløb for 806ére. Og selv om det holdt hårdt i år, lykkes det igen at samle 3 både til et klasseløb.

No Fame fra Vallensbæk med Søren og Steen Meinertsen havde for 3. år i træk taget turen til Thurø. I år sejlede de doublehand, hvilket åbenbart var en god idé, da 3. gang var lykkens gang. De sejrede med et par minutter foran lokale Tumle og lidt mere foran også lokale Solveig.

Faktisk blev No Fame overalt nr. 2, kun slået af, ja selvfølgelig en Folkebåd! Og Tumle blev nr. 3. Så 806érne viser igen at det er en fantastisk DH båd.

Resultater finder du her.

Fredag aften var der traditionen tro et grill arrangement, hvor 806érne selvfølgelig viste at de også går forrest når der skal festes. En dejlig hyggelig aften, hvor Lars i Solveig havde sørget for rigtig flot belysning af hele området omkring Gambøt havn.

Og så var det faktisk lige ved at lykkes at beholde No Fame på Thurø, da kranen lige pludselig døde fuldstændig. Men efter næste 2 timers undersøgelser og måling, kom der en ny fjernbetjening frem fra skabet, og så kørte det igen, så Steen og Søren kunne komme hjem til Vallensbæk igen.