Onsdag den 6. februar 2013 var vi sammen med L23 klubben inviteret til et fælles arrangement hos Tuco Marine Group i Faaborg. http://www.tuco.dk
Alle mødte kl. 19, hvor der var arrangeret et flot oste og pølsebord inkl. rødvin, øl og vand. Tusind tak til Sune fra L23 Ophelia af Faaborg for den store indsats med dette arrangement.
Efterfølgende fortalte Jakob Frost – medejer af Tuco – omkring hele historien for værftet. Lige fra begyndelsen, hvor han og klassekammeraten fra folkeskolen Jonas, startede i ydmyge lokaler, og rigtigt fik gang i virksomheden med at bygge IMX 40 både for X-Yacht, over 80-105 fods luksus motorbåde, 35 meter store kulfiberfærger og til mindre ribbåde både i glasfiber, aluminium og kulfiber.
En rigtig god fortælling og historie, om et par unge kammarater, som har turdet satse lidt mere end Danskere normalt er kendt for.
Efterfølgende fortalte Jakob, en til dagen forkortet historie, omkring Jonas, Jakob og Jacob Groths private projekt med den 40 fods store kulfiber trimaran Carbon 3. En båd som er blevet til fordi de mente at de ville vise sejler Danmark at der er sket en udvikling inden for bådebygger industrien siden 80érnes produktion af de store og hurtige broskraberbåde, som stadig den dag i dag har haft patent på rekorderne. Båden er bygget udelukkende til at sejle stærkt og slå rekorder, hvilket er lykkes rigtig godt indtil nu, bla. med Sølvspileren Sjælland Rundt, og Danmark Rundt Inshore.
Efter foredraget gik alle en tur rundt og så lokaliteterne på Tuco. Bla. en ret stor (vel ca. 80 fod) færge, som lige var kommet ud af formen. Carbon 3 i mørke blev også besigtiget og klappet.
Aftenen sluttede med at Mike fra L23 Tøsen, danmarksmester fra 2012, fortalte om hvordan de får en 23ér til at sejle stærkt. Lige fra trim til teknik og taktik. Et rigtig godt foredrag som Mike skal have tak for.
Da kl. var blevet ca. 22, var der nogen der havde langt hjem. Besætningen fra No Fame DEN 63 og Fight DEN 398 var kommet hele vejen fra Vallensbæk. Flot. Ud over det var der deltagelse fra DEN 155, 301 og 385, alle fra Thurø/Svendborg og fra en Svendborg gast på DEN 374 fra Frederikshavn (som vi håber at se til DM i år). I alt 14 vintervågne 806 sejlere, hvilket godt nok var lidt færre end L23érnes 41 deltagere, men alligevel flot.
Til sidst tak til L23 klubben v/Per Amok for det fælles arrangement.